Minister ind i sag om forsvundne handicappede
Foto: Asger Ladefoged /Scanpix
Asger Ladefoged /Scanpix
At 39 handicappede voksne forsvinder i systemet hos Københavns Kommune er komplet uacceptabelt. Derfor kalder Venstre og Dansk Folkeparti nu social- og integrationsminister, Karen Hækkerup (S), i samråd om sagen, skriver b.dk.
- Social- og integrationsministeren må i et kommende samråd redegøre for, hvordan hun vil sikre sig, at mennesker med handicap og deres familier i Københavns Kommune ikke oplever forhold som på Tokanten i 2007 og på Møllen i 2012, siger handicapordfører Hans Andersen (V).
- Det kan ikke vente på den nye tilsynsreform, som træder i kraft i slutningen af året, siger han.
Omdrejningspunktet er afsløringen af, at 39 handicappede voksne er forsvundet fra Københavns Kommunes system i tre år.
De handicappede voksne har derfor levet på ikke-godkendte bosteder hele eller dele af perioden.
Karen Hækkerup har i kølvandet på afsløringerne bestilt en undersøgelse af sagen, men DF's handicapordfører, Karina Adsbøl, forlanger fortsat, at ministeren svarer på paragraf 20-spørgsmål i spørgetimen på onsdag.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker