Minister kender ikke til tysk spionage mod Danmark
Indenrigsminister Karen Ellemann (V) siger, hun ikke kender til, at der har været tysk spionage mod Danmark.
Lørdag skrev det tyske nyhedsmagasin Der Spiegel, at den tyske efterretningstjeneste, BND, har spioneret mod en række EU-landes indenrigsministerier, heriblandt Danmarks.
Men ifølge social- og indenrigsminister Karen Ellemann (V), er det ikke noget, der er sket med tilladelse fra indenrigsministeriet.
- Det er ikke noget, vi er bekendt med. Jeg har i øvrigt ikke nogen kommentar, siger hun i en skriftlig kommentar til Ritzau.
Ud over Danmark har BND angiveligt også spioneret mod indenrigsministerierne i blandt andre USA, Polen, Kroatien og Østrig.
Også forbindelser mellem FN og amerikanske diplomatiske forbindelser i Bruxelles, er blevet aflyttet.
I Tyskland har BND også kigget over skulderen på en lang række udenlandske ambassader og konsulater.
Således har BND ifølge Der Spiegel overvåget e-mail-adresser, telefonnumre og faxnumre på repræsentationer fra USA, Frankrig, Storbritannien, Sverige, Portugal, Grækenland, Spanien, Italien, Østrig, Schweiz og Vatikanet.
Desuden nævner Der Spiegel, at store organisationer som Care International, og Røde Kors er blevet overvåget af tyskerne.
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker