- Kina har enorme valutareserver, og det forventes, at Kina i stigende grad vil investere nogle af disse midler i udlandet, siger ministeren i en pressemeddelelse.
Blandt deltagerne ved mødet er solenergivirksomheden Himin Solar, softwarevirksomheden Neusoft, airconditionproducenten Gree Electric og elektronikvirksomheden Aigo.
- Flere kinesiske investeringer giver job og vækst i Danmark, men kampen om deres gunst er intens, siger ministeren og tilføjer:
- Derfor skal vi i et lille land som Danmark blive langt bedre til at skabe opmærksomhed omkring vores kompetencer og de områder, hvor vi kan noget helt særligt, såsom indenfor grøn energi, it, biotek og design.
Ifølge ministeren strømmede der i 2010 6,7 milliarder dollar - svarende til 37,2 milliarder kroner - til Europa fra Kina i form af investeringer. Det var en fordobling i forhold til året før.
- En af hovedårsagerne til mit besøg i Kina er at sikre, at Danmark får tiltrukket en større andel af disse investeringer, siger Pia Olsen Dyhr.
Mødet bliver afslutningen på ministerens fire dage lange besøg i Kina.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker