Minister om boligvurderinger: Det er omvendt Robin Hood
Eksperternes model til et nyt vurderingssystem af ejendomme skal forbedres, siger Engelbrecht.
Et nyt system til ejendomsvurderinger skal være "langt mere" træfsikkert end den model, et ekspertudvalg har fremlagt torsdag, siger skatteminister Benny Engelbrecht (S).
Engelbrecht selv mener, at systemet ligger langt fra Robin Hood-lignende tilstande.
- Regeringen kan ikke leve med, at det nye system har en tendens til systematisk at overvurdere de billigste boliger, blandt andet i yderkommunerne. Mens dyre boliger bliver undervurderet. Sådan en slags omvendt Robin Hood må vi finde en løsning på, siger Engelbrecht.
Han vil dog ikke på stående fod komme med et bud på, hvor meget bedre det nye system skal være.
Cirka en tredjedel af alle parcelhuse vil i fremtiden også blive vurderet forkert i forhold til salgspriserne med op til 20 procent, lyder det eksempelvis fra udvalget.
Det er en af de helt store udfordringer, der er forbundet med det nye system, mener skatteministeren.
- Træfsikkerheden skal forbedres. Selvom udvalget er nået et godt stykke vej, så har regeringen en klar ambition om, at sikkerheden skal endnu højere op, siger Engelbrecht.
Han hæfter sig ved, at ekspertudvalgets formand, tidligere koncernchef i Nykredit Peter Engberg Jensen, har udtalt, at modellen kan forbedres, og at udvalget kun har udstukket de overordnede linjer.
- Vi kan sagtens opnå større træfsikkerhed. Men jeg vil ikke lægge mig fast på konkrete mål, siger han.
Skats gamle ejendomssystem er nu sat i parkering, mens der skal arbejdes på et nyt og bedre vurderingssystem, der efter planen skal indføres i 2017. Et år senere end planlagt.
Det betyder, at de nuværende vurderinger bliver forlænget, indtil det nye system går i luften. Dermed skal boligejere, der har betalt for meget i ejendomsskat, vente endnu længere på at få deres penge igen.
- Vi kan ikke bygge tilbagebetalingerne på et system, der er udskældt, siger Engelbrecht.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned