Minister om flygtningelandsbyer: Det vil blive dårlig integration
Det er for dyrt og imod konventioner at lave flygtningelandsbyer, mener integrationsminister Inger Støjberg.
Integrationsminister Inger Støjberg (V) afviser, at hun lægger sig ud med Folketingets flertal ved at vende tommelfingeren nedad til flygtningelandsbyer, som et flertal bestående af De Konservative, Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti presser regeringen til at tjekke muligheden for at indføre.
- Det har først og fremmest handlet om at udarbejde et godt beslutningsgrundlag. Så skal vi forhandle med Folketingets partier, siger Inger Støjberg.
"Rapport om statslige flygtningelandsbyer", vurderer, at flygtningelandsbyer øger de offentlige udgifter. Det strider også mod konventionerne at placere flygtninge i landsbyer uden de samme rettigheder som udlændinge med lovligt ophold.
- Det vil blive dårlig integration. Det vil også blive meget fordyrende. Vi kan komme ud i at skulle skære i alt - lige fra hjælp til de ældre og skoler og sygehuse, siger Inger Støjberg.
S, DF og K pålagde i januar, at regeringen senest 1. marts fremlægger et forslag til flygtningelandsbyer. Men DF og S har vidt forskellige mål, mener Inger Støjberg.
- Det eneste, de reelt er enige om, er begrebet flygtningelandsbyer. De er meget uenige om, hvad der skal ligge i det. Dansk Folkeparti vil lade flygtninge bo i store landsbyer uden særlig stor kontakt til samfundet, så de ikke arbejder, siger hun.
- Socialdemokraterne vil lade flygtninge bo i landsbyer, hvor de godt må arbejde. Men der skal opbygges skolevæsen og dagpleje, så man kan passe børnene.
Spørgsmålet: - Hvad er problemet med konventionerne?
- Der er også et problem med konventionerne, hvis flygtninge skal bo i landsbyer, men ikke ellers tager del i samfundet. Hvis man har fået asyl i Danmark, har man ret til en række velfærdsydelser og til at deltage i samfundet, siger Inger Støjberg.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde