Minister om regnefejl om klima: Ingen skjult dagsorden
Minister for fødevarer, fiskeri og ligestilling Mogens Jensen (S) var torsdag i samråd for at redegøre forløbet omkring en regnefejl, der gjorde, at de hidtidige opgørelser af lavbundsjorde var stærkt undervurderede. Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Fødevareminister Mogens Jensen afviser, hans ministerium har haft intentioner om at tilbageholde oplysninger.
En regnefejl begået af Aarhus Universitet er skyld i, at fødevareminister Mogens Jensen (S) torsdag er i åbent samråd om de såkaldte lavbundsjorde, som kan belaste klimaet.
Ministeren var indkaldt af Venstre, Dansk Folkeparti, De Konservative og Liberal Alliance.
De borgerlige partier mener, at Mogens Jensen har tilbageholdt sin viden om regnefejlen.
Men det afviser ministeren.
- Der har ikke været nogen skjult dagsorden med hensyn til det her. Vi har ikke haft intentioner om at tilbageholde oplysninger over for Folketinget.
- Vores intention har været, at vi fik oplyst det korrekte arealtal, men også konsekvenserne af dem, så det kunne bruges til det videre arbejde. Blandt andet til klimaindsatsen, siger Morgens Jensen.
Regnefejlen blev opdaget tilbage i august sidste år af Landbrugsstyrelsen. Mens lavbundsjorde belaster klimaet, når de bliver dyrket og drænet, så gavner de til gengæld klimaet, hvis de taget ud af drift, så de bliver våde og sået til med græs.
- Det er stadigvæk effektivt at udtage lavbundsjorde. Vi skal bare udtage de rigtige lavbundsjorde, siger Mogens Jensen.
Han erkender, at der er tale om "en stor regnefejl".
Indtil fejlen blev opdaget, gik Det Nationale Center for Miljø og Energi ud fra, at der var 108.000 hektar lavbundsjorde i Danmark.
Men det rigtige tal er 171.000 hektar, viste det sig. Og det har enorm betydning for landsbrugets udledning af klimagasser.
I et folketingssvar til De Radikales Zenia Stampe oplyste ministeren 16. december sidste år, at regnefejlen betyder, at udledningen fra landbruget stiger med 1,6 millioner ton drivhusgasser.
På samrådet siger Mogens Jensen dog, at de endelige konsekvenser ikke kendes endnu. Heller ikke økonomisk.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde