Minister ønsker nordsjællandsk bilforbindelse til Sverige
Den danske transportminister, Ole Brik Olesen, mener kun, at en såkaldt HH-forbindelse skal være for biler. Foto: /ritzau/Schütze René
/ritzau/Schütze René
Ole Birk Olesen (LA) vil gerne lave en forbindelse til Sverige i Nordsjælland. Men kun for biler.
Transportminister Ole Birk Olesen (LA) mener, at der er behov for en fast forbindelse mellem Helsingør og Helsingborg.
Men den danske transportminister mener kun, at det skal være for biler. Det skriver mediet News Øresund.
- Det står langt nede på min prioriteringsliste at bruge flere millioner på jernbane, når de fleste danske rejsende anvender de overbelastede veje. Det er det, vi skal bruge pengene til, sagde Ole Birk Olesen ifølge News Øresund, da han torsdag var i debat med Region Skånes regionsrådsformand, Henrik Fritzon, der er medlem af Socialdemokraterna.
Ole Birk Olesen siger samtidig, at togtrafik over forbindelsen vil kræve en stor ombygning af jernbanen mellem Helsingør og København.
Debatten foregik i Greater Copenhagens telt på Folkemødet.
Henrik Fritzon mener til forskel fra transportministeren, at en fast forbindelse mellem Helsingør og Helsingborg skal have kapacitet til både tog- og vejtrafik.
Idéen med en forbindelse fra Nordsjælland er, at den kan aflaste Øresundsbroen og vil skabe integration i området omkring Øresund.
Ole Birk Olesen ser gerne en brugerfinansieret forbindelse, som ikke belaster skatteyderne i hverken Danmark eller Sverige.
Henrik Fritzon er åben for både en statslig finansiering og et partnerskab mellem det offentlige og private.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker