Minister overvejer at skrotte populær studieretning
Undervisningsminister Merete Riisager (LA) ønsker ikke at kommentere forslaget om at ændre den gymnasiale studieretning. Foto: Mads Claus Rasmussen/arkiv/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/arkiv/Ritzau Scanpix
Forslaget om at ændre en populær studieretning møder kritik fra Socialdemokratiets undervisningsordfører.
Undervisningsminister Merete Riisager (LA) fremlagde på et møde i gymnasieforligskredsen i sidste uge et forslag om at nedlægge gymnasiets mest populære studieretning.
Forslaget fremgår af et notat fra Undervisningsministeriet, som Altinget er i besiddelse af. Notatet blev sendt til ordførerkredsen forud for mødet.
Der er tale om studieretningen med engelsk og samfundsfag på højniveau, som 16 procent af studenterne i 2017 havde gået på.
I notatet lægges der op til enten at afskaffe den populære linje helt eller alternativt ændre den til en mere sproglig studieretning med fem A-fag, hvor to af fagene skal være fremmedsprog.
Merete Riisager afviser, at der skulle være tale om et reelt regeringsudspil:
- Der er endnu ingen konkrete udspil. Men vi har forskellige scenarier på bordet, som på nuværende tidspunkt hører bedre hjemme i forhandlingslokalet end i medierne, skriver hun i en mail til Altinget.
Mødet i forligskredsen blev afholdt, efter at Merete Riisager i et interview med Altinget bebudede, at hun ville ændre studieretningerne for at få flere elever til at vælge sprogfagene på gymnasiet.
Det er en helt akut problematik, siger ministeren:
- Det er en stor samfundsudfordring, for vi risikerer et massivt dannelsestab, hvis vi begrænser vores sproglige horisont til dansk og engelsk, skriver hun i mailen til Altinget.
Ifølge flere kilder blev de to forslag fra Undervisningsministeriets notat prompte afvist i gymnasieforligskredsen.
Særligt forslaget om at ændre den populære studieretning til en kombineret samfundsfag- og sproglinje med fem A-fag mødes af kritik fra Socialdemokratiet.
- Hun forsøger på alle mulige måder at hæve adgangskravene og presse de unge mennesker til at skulle kunne mere og yde højere, siger undervisningsordfører Annette Lind (S).
Det er en del af gymnasieforliget fra 2016, at flere unge skal vælge flere sprogfag. Men i 2017 gik blot hver tiende elev i 1.g på en sproglig studieretning.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde