- Jeg har overtaget et område, hvor der ikke var styr på noget som helst. Sådan lyder det fra socialminister Karen Hækkerup (S) som svar på oppositionens kritik af, at hun snakker for meget og handler for lidt i kampen mod sager om misbrug af børn.
Dansk Folkeparti har rettet skytset mod ministeren i kølvandet på endnu en misbrugssag, denne gang fra Skanderborg, hvor lederen af et nu lukket opholdssted for misbrugte børn nu selv er anholdt og sigtet for at misbrug. Men det vil ministeren ikke høre tale om.
- Jeg indkalder til forhandlinger om en samlet børnepakke inden sommerferien, og de her børnesager er faktisk det, jeg har brugt allermest tid på som minister, siger Karen Hækkerup.
Socialministeren giver ikke fem flade øre for oppositionens kritik.
- For det første er der i min tid sket mange ting. Og for det andet er det meget nemt bare at sige, at nu skal der ske noget. Jeg ville om nogen have ønsket, at den nuværende opposition havde gjort noget i alle de år, den havde magten, siger hun.
I den konkrete sag fra Skanderborg har Karen Hækkerup nu bedt kommunen om en redegørelse for sagen, hvor der angiveligt var alarmklokker, der ringede undervejs. I hvert fald gennemførte kommunen en lang række kontrolbesøg på opholdsstedet, uden at det førte til en lukning af stedet. Det skete dog i 2010. Torsdag skal den 63-årige leder af stedet i grundlovsforhør, sigtet for at krænke børn af begge køn.
Ministeren forventer ikke, at forhandlingerne om en børnereform bliver afsluttet på denne side af sommerferien.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned