For forslaget skabte røre i den humanitære verden, skriver Kristeligt Dagblad. Fordelingen af pengene fortsætter dermed som hidtil, forsikrer kulturministeren.
- Jeg har ingen intentioner haft om bare at køre loven igennem, og jeg vil altid tage højde for organisationernes høringssvar og kommentarer fra kulturordførerne.
- Tilbage står bare den udfordring, at Kulturministeriet nu fortsat skal bevilge penge på områder, som ligger uden for ministeriets fagområde, siger Uffe Elbæk.
Forslaget lød på, at landets 277 almennyttige organisationer ikke længere automatisk skulle tildeles penge fra tipspuljen efter deres evne til selv at samle penge ind hos medlemmer og via indsamlinger.
I stedet skulle organisationerne fremover søge penge hos det ministerium, som hver organisation skulle lægges ind under - eksempelvis Udenrigsministeriet for Unicefs vedkommende.
Flere organisationer frygtede derfor massivt bureaukrati. Derfor er blandt andre Børnefonden nu lettet:
- Her var det svært at se hensigten med reformen, og hvad man ikke kan forklare, kan man heller ikke forsvare. Derfor er det betryggende, at ministeren har været lydhør over for kritikken, siger direktør Bolette Christensen.
Venstres kulturordfører, Michael Aastrup Jensen, agter at grave mere i forløbet, når Uffe Elbæk på onsdag vil redegøre for forløbet fra Folketingets talerstol.
- Forslaget var noget makværk, som konkret ville betyde, at organisationer, der arbejder for demokrati og menneskerettigheder, ville få mindre i støtte, siger han til Kristeligt Dagblad.
Kulturministeren pointerer, at lovforslaget i sin tid blev fremsat af daværende kulturminister Per Stig Møller (K).
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde