Syv kvinder kæmper for menneskerettigheder i Afghanistan, Cambodja, Guatemala, Nigeria, Nordirland, Pakistan og Rusland.
- Undertrykkelse og diskrimination af kvinder er et utroligt vigtigt emne og desværre en stor del af virkeligheden mange steder i verden, siger Christian Friis Bach.
Teaterstykket portrætterer autentiske kvinder i syv lande. Dansk ulandsbistand går blandt andet til at forbedre kvinders vilkår, oplyser udenrigsministeren, der springer ud som skuespiller.
- Jeg har hverken prøvet at være skuespiller eller kvinde før, og jeg er både på mine egne og publikums vegne glad for, at jeg ikke er alene på scenen, siger Christian Friis Bach og tilføjer:
- Der er et enormt potentiale i at give kvinder bedre vilkår og rettigheder. Selv om kvinder i fattige lande udfører en stor del af arbejdet og producerer halvdelen af alle fødevarer, så tjener de langt mindre end mænd og har ofte ringe adgang til for eksempel at eje jord.
Initiativtagerne bag forestillingen er FNs Udviklingsprograms Nordiske Kontor (UNDP), Folkekirkens Nødhjælp samt FORDI, Forum for Rettigheder og Diversitet.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker