Minister: Statsgaranti redder DSB tørskoet i land
Foto: Steffen Ortmann /Scanpix
Steffen Ortmann /Scanpix
DSB kommer mere tørskoet i land, når Folketinget onsdag vedtager lovforslaget L8, som sikrer etaten otte milliarder kroner i statsgaranti. Så kan DSB refinansiere sin gæld i et vanskeligt lånemarked.
Sådan siger transportminister Henrik Dam Kristensen (S).
- En række statsgaranterede lån udløber. Selskabet har en meget stor gæld. Det er et godt sikkerhedsnet, at DSB har en statsgaranti, når man skal have konverteret så meget i et usikkert lånemarked, siger Henrik Dam Kristensen.
Statsgarantien er ikke gratis. EU-Kommissionen kræver, at regeringen ikke giver DSB gevinsten ved at låne til en lavere rente end markedet.
Transportministeren er glad for kommissionens afgørelse.
- Ved en statsgaranti kan man ofte få en lavere rente. Hvis vi lod den lavere rente tilflyde DSB, ville det være statsstøtte. Så skulle den danske stat konkurrere med den tyske stat. Det ville ikke være sjovt, siger Henrik Dam Kristensen.
I januar skal DSB's ledelse forhandle med de ansatte for at finde én milliard kroner i besparelser. Hidtil har etaten fundet godt 40 procent af beløbet, men transportministeren vil ikke blande sig, som finansminister Bjarne Corydon (S) gjorde i SAS' forhandlinger med sine medarbejdere.
- Vi er slet ikke derhenne. DSB er ved at komme sig over fortidens synder, siger Henrik Dam Kristensen.
Dødssynden er DSBs store satsning på at vinde togkontrakter i Sverige og Tyskland, mener han.
- Det kan man tydeligt se. Vi betaler regningen nu. Jeg er glad for, at man er ude af det, siger han.
En togfører tjener 525.000 kroner årligt efter 10 måneders uddannelse. Ministeren vil ikke blande sig i DSB's lønninger.
- Det er et forhold mellem DSB's ledelse og medarbejdere. Jeg skal under ingen omstændigheder blande mig i forhandlingerne, siger Henrik Dam Kristensen.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde