Efter massiv kritik har miljøminister Karen Ellemann (V) valgt at sætte en stopper for det giftskib, der efter planen skulle have sejlet giftaffald fra Australien til Kommunekemi i Nyborg. Det erfarer TV2/Fyn.
Efter planen skulle det første skib om ganske kort tid have sejlet fra Australien med første del af de godt 6000 ton HCB-giftaffald.
Transporten har været hårdt kritiseret, og torsdag kunne oppositionen danne fælles front med et beslutningsforslag, der gennem Folketinget skulle stoppe gifttransporten.
Derfor glæder Enhedslisten miljøordfører Per Clausen sig også over, at skibet alligevel ikke kommer til Danmark.
- Det er rigtig godt, at ministeren nu langt om længe gør det, som oppositionen har krævet. Det ville selvfølgeligt have været langt bedre, hvis hun havde gjort det af sig selv på baggrund af de problemer, der har været i sagen, men jeg er glad for, at hun følger den opfordring, hun har fået fra oppositionen, siger Per Clausen.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned