Politiets Efterretningstjeneste gjorde intet forkert, selv om en 28-årig somalisk mand, som var i efterretningstjenestens søgelys, fredag aften angreb Kurt Westergaard med en økse.
Det konkluderer justitsminister Brian Mikkelsen (K), efter at PET-chef Jakob Scharf har redegjort for sagen over for ministeren.
Brian Mikkelsen og PET er enige om, at Muhammed-tegneren overgår til at være under beskyttelse af livvagter døgnet rundt.
Men det er også den eneste stramning, der sker på baggrund af attentatet, som Brian Mikkelsen ikke tøver med at kalde for et terroranslag.
- Lovgivningen er nemlig god nok, lyder det.
- Vi drøftede hele sagen meget intensivt, og jeg vil godt udtrykke min støtte til PET's arbejde. Det er altid let at være bagklog og sige, at man kunne have gjort noget anderledes. Men når jeg er inde i materialet og ser på, hvad der har været af beviser og dokumentation i sagen, så har PET gjort det på en måde, så de har min opbakning, siger Brian Mikkelsen og tilføjer:
- Man må acceptere, at når vi lever i en retsstat, så skal man have tilstrækkelige beviser, før man kan straffe eller udvise.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker