Minister strammer krav til psykisk miljø
Foto: Per Houby
Per Houby
Regeringen vil afsætte flere penge til at føre tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø, ikke mindst hos p-vagter, socialrådgivere, fængselsbetjente og andre grupper, som trues, mens de er på arbejde.
Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) siger, at der er stigende problemer med stress og chikane og for nogle grupper med vold og trusler.
- Vi sætter ind med en forstærket indsats for at sikre et ordentligt psykisk arbejdsmiljø. Vi har desværre mange sygemeldinger, som knytter sig til stress og belastning af mere psykisk karakter, siger ministeren.
Regulær vold er ikke bare et fysisk problem, understreger hun.
- Når sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter får trusler i psykiatrien eller en socialrådgiver oplever en truende borger, kan et slag godt have fysisk karakter, men frygten og utrygheden er af psykisk karakter, siger Mette Frederiksen.
Den ekstra indsats for det psykiske arbejdsmiljø, med 15 millioner kroner, skal både føre til færre sygedage, og at flere kan blive længere på arbejdsmarkedet.
Opgaven med at skelne mellem private problemer og problemer på arbejdet findes der meget viden om, mener Mette Frederiksen.
- Men det er vigtigt at slå fast, at arbejdsgivere kun skal kunne drages til ansvar for de ting, som relaterer sig til arbejdet, siger hun.
Problemer på hjemmefronten skal ikke ligge arbejdsgiveren til last, siger hun.
Regeringspartneren De Radikale støtter indsatsen fra ministeren. Faktisk vil de gerne have mere i den retning, så akademikere beskyttes bedre.
- De akademiske organisationer oplever et boom i henvendelser om stress, siger den radikale beskæftigelsesordfører Nadeem Farooq.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde