Minister til LA: Billigere cigaretter koster levetid
Liberal Alliance får ikke meget sympati for finansordfører Simon Emil Ammitzbølls forslag om at sænke afgifterne på cigaretter.
Ifølge sundhedsminister Astrid Krag (SF) må danskere betale med kortere levetid og mere sygdom, hvis Liberal Alliances kommer igennem med, at prisen på en pakke cigaretter skal sættes ned med 1,5 kroner.
- Jeg synes mildest talt ikke særlig godt om LA's forslag om billige cigaretter. Prisen er afgørende for hvor mange børn og unge, der begynder at ryge.
- Når man først er begyndt at ryge, så er det svært at stoppe igen. I sidste ende betyder forslaget flere år med sygdom og kortere levealder, skriver Astrid Krag på Facebook.
Som det mest liberale parti i Folketinget kæmper Liberal Alliance for lavere afgifter og den enkeltes ret til selv at vælge.
Og i dette tilfælde er der oven i købet penge at spare for statskassen, fordi de billigere cigaretter vil mindske grænsehandlen og få danskerne til at købe flere cigaretter i Danmark, fastslår finansordfører Simon Emil Ammitzbøll.
- Danmark kunne spare 175 millioner kroner om året, hvis vi sænkede cigaretafgiften med 1,5 kroner pakken. Pengene kunne gå til lettelser andre steder, siger Simon Emil Ammitzbøll på Facebook.
Udspillet fra Liberal Alliance kommer, efter at regeringen og de borgerlige partier netop har sænket afgifterne på sukkerholdig sodavand, selvom det ifølge en stribe eksperter vil gå ud over børns sundhed og øge problemerne med fedme.
Også det nye forslag fra Liberal Alliance vil gå ud over danske unges sundhed, mener Kræftens Bekæmpelse.
- Vi har en vigtigt samfundsopgave nemlig at sørge for, at unge ikke begynder at ryge. Og det er gang på gang dokumenteret, at prisen på cigaretter er afgørende for, om unge starter med at ryge.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde