Københavns Universitet og tidligere videnskabsminister for Venstre Helege Sander slipper i første omgang for en uvildig undersøgelse af forløbet omkring den omstridte hjerneforsker Milena Penkowa.
Ifølge videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen (K) er det for tidligt at vurdere, om der er behov for en uvildig undersøgelse af sagen.
Det sagde ministeren, da hun torsdag var i samråd om sagen.
Videnskabsministeren bad i sidste uge bad Københavns Universitetet om en hurtig redegørelse for det videre forløb i sagen.
Det skete, efter at KU havde politianmeldt Penkowa for dokumentfalsk i forbindelse med flere end 750 rotteforsøg.
Universitetets redegørelse, som lå på Charlotte Sahl-Madsens bord onsdag, rummer 11 punkter.
Disse begivenheder i sagsforløbet skal ifølge KU danne rammen om den tilbundsgående undersøgelse, som universitetet vil aflevere i marts i samarbejde med Kammeradvokaten.
Blandt andet fremgår det, at "bestyrelsens håndtering af sagen" skal belyses.
Ifølge Charlotte Sahl-Madsen er de 11 fokuspunkter ikke tilstrækkelige. Hun vil også have universitetet til at undersøge rektor Ralf Hemmingsens rolle.
Han er blevet beskyldt for i flere tilfælde at have overhørt advarsler om fusk med Milena Penkowas forskning. En anklage, som Ralf Hemmingsen afviser.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker