Minister venter aftale trods uenighed om radikalisering

Oppositionen ønsker ikke at bruge satspuljen til at bekæmpe radikalisering, som regeringen lægger op til.

Men partierne ikke så uenige, at de ikke kan nå en aftale, om fordelingen af en milliard kroner næste år i en aftale om satspuljen - kaldet de svages finanslov.

Sådan lyder det fra social- og indenrigsminister Karen Ellemann (V), på spørgsmålet om ikke det bliver svært at nå en aftale.

- Det har jeg vanskeligt ved at forestille mig. Oppositionen vil prioritere yderligere midler til nogle særlige grupper. Men man anviser ikke, hvor pengene skal tages fra, siger Karen Ellemann.

Regeringen vil bruge en kvart milliard kroner på sin anti-radikaliseringsplan i satspuljeaftalen. Der er også penge til grønlandske børn, krigsveteraner, kræft og bosteder.

Såvel Dansk Folkeparti som Socialdemokratiet og SF er imod at bruge satspuljen til antiradikalisering.

- Det er meget vigtigt, at man har fokus på, hvem puljen er tiltænkt, nemlig de udsatte grupper i det danske samfund, siger DF's socialordfører Karin Nødgaard.

Socialdemokratiets socialordfører Ane Halsboe-Jørgensen er enig.

- Det er vigtige indsatser, men jeg så hellere, at det blev finanslovsfinansieret, så satspuljemidlerne i højere grad kunne bruges til for eksempel børn og unge, der mistrives og er psykisk sårbare, siger hun.

SF's skatteordfører Lisbeth Bech Poulsen afviser, at oppositionen blokerer for satspuljen.

- Vi har et fælles ønske blandt oppositionspartierne: At vi har større fokus på socialområdet. Det giver ret god mening, når det drejer sig om satsmidler, siger Lisbeth Bech Poulsen.

Hvert år fordeler alle partier undtagen Enhedslisten omkring en milliard kroner i satspuljen.

Pengene stammer fra en aftale fra 1990. Da blev partierne enige om at lade ydelser som pension og kontanthjælp stige 0,3 procent langsommere end lønningerne.