Mere prestige, mere respekt, bedre lærere. Undervisningsminister Tina Nedergaard (V) er på vej med et lovforslag, der på samme tid skal øge respekten for lærergerningen og stoppe frafaldet fra lærerseminarierne. Det skriver Politiken.
Adgangsbilletten i fremtiden er en studentereksamen med et højt karaktergennemsnit.
- Vi skal øge prestigen i læreruddannelsen og sikre os, at det bliver de allerdygtigste elever, som vil være lærere, siger ministeren til avisen.
Præcis hvor det nye gennemsnit kommer til at ligge, er endnu ikke lagt fast.
Socialdemokraternes uddannelsesordfører, Christine Antorini, er positiv.
- Men det skal suppleres med optagelsesprøver eller samtaler, for lærere skal kunne meget andet end det faglige, siger hun.
Kritikere af ministerens forslag frygter, at folkeskolen vil gå glip af gode lærere, hvis der fokuseres for entydigt på faglighed.
Laust Joen Laustsen er formand for professionshøjskolernes rektorer, og han mener ikke, at karakterer kan stå alene.
- Vi er helt med på, at vi skal have de bedste studerende, og at karakterer spiller en vigtig rolle. Men hvis man for eksempel siger, at alle ansøgere skal have 7 efter den nye skala, skræmmer man flere væk, end man lokker til uddannelsen, siger Laust Joen Laustsen.
Christine Antorini er positiv over for undervisningsministerens forslag, men hun mener, at det skal suppleres med optagelsesprøver eller samtaler, fordi lærere skal kunne meget andet end det faglige.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde