Minister vil af med procesmål i folkeskolen

Det var meningen, at de skulle gøre det mere enkelt, men i realiteten har de såkaldte Fælles Mål for folkeskolen skabt uklarhed og tusindvis af procesmål.

Det mener i hvert fald børne- og undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V), der vil rydde kraftigt ud i de mange målsætninger. I stedet vil hun nøjes med 215 kompetencemål og 866 færdigheds- og vidensområder. De øvrige mål skal være frivillige.

- Jeg har fuld tillid til, at lærerne med de 215 overordnede kompetencemål og 866 færdigheds- og vidensområder selv kan vurdere, hvilke metoder og inspiration de derudover kan bruge i deres undervisning, siger Ellen Trane Nørby i en pressemeddelelse.

Fælles Mål stammer fra 2009, hvor de blev indført med det formål at give retning for undervisningens indhold. Men en evaluering viste ifølge Undervisningsministeriet, at lærerne i meget begrænset omfang brugte de 2257 mål i deres undervisning.

Derfor blev målene ændret i forbindelse med folkeskolereformen. Men det, der skulle være en forenkling, er i stedet endt med i alt 3170 mål, der opfattes som bindende.

Ministeren lægger nu op til, at størstedelen skal være frivillige, og det vil hun foreslå forligskredsen.

- Debatten om Fælles Mål har overrasket mig, for ambitionen med Fælles Mål var at forenkle, siger Ellen Trane Nørby.

- I stedet er der opstået en diskussion blandt forskere om antallet, og om hvorvidt alle målene er ligeværdige. Den uklarhed skal vi have ryddet op i, og det håber jeg, at forligskredsen vil være med til.