Minister vil skabe et paradis for oddere på motorvejsø
Transportminister Thomas Danielsen (V) påpeger, at der skabes bedre natur på øen Egholm, når der skal etableres motorvej. (Arkivfoto). Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix
Ifølge Thomas Danielsen (V) skabes der ny og bedre natur på ø, hvor Limfjordsforbindelse skal køre.
Ritzau Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
Transportminister Thomas Danielsen (V) afviser kritikken fra eksperter og grønne organisationer af den nye Limfjordsforbindelse, som krydser øen Egholm, og som ventes vedtaget tirsdag i Folketinget.
Han påpeger, at der etableres bedre natur, blandt andet et "paradis for oddere", på øen, hvor motorvejsforbindelsen skal køre.
Odderen er et fredet dyr i Danmark.
- Der har været meget snak om odderen på Egholm. Der er blevet inddraget en halv hektar af et strandområde, og det bliver erstattet med 20 hektars odder-eldorado med lavvandsområder. Et paradis for oddere, siger ministeren med henvisning til den mytiske by af guld, der omtales i sydamerikansk folklore.
Spørgsmål: Men når professorer siger, at det koster på miljøet, tager de så fejl?
Annonce
- Det har altid et eller andet aftryk, når vi laver infrastruktur. Men der er ingen tvivl om, at vi her har lavet en lang række kompenserende tiltag, der ikke bare kompenserer, men overkompenserer, siger Thomas Danielsen.
Kritikken er kommet fra flere eksperter, der ikke mener, at Limfjordsforbindelsen giver mening, når boet gøres op, hverken økonomisk eller klima- og miljømæssigt.
Snart skal en motorvej krydse øen Egholm. (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Det er blandt andet professor i transportøkonomi Mogens Fosgerau, der tirsdag har kaldt forbindelsen for et projekt "i den helt dårlige ende".
Det bestrider Transportministeriet dog. Her lyder vurderingen ifølge de seneste beregninger, at Limfjordsforbindelsen har et overskud på 707 millioner kroner.
Den forventede CO2-udledning fra anlægsfasen af den kombinerede bro- og tunnelløsning anslås til at blive 480.000 ton, har Vejdirektoratet vurderet.
Forbindelsen skal være med til at aflaste og forbedre trafikken i Nordjylland og er et af de store milliardprojekter fra infrastrukturaftalen, der blev indgået politisk i 2021.
Thomas Danielsen siger, at der er lagt cirka 66.000 timers undersøgelser i projektet.
- Og det står ret klart, at ét projekt er det bedste ud fra en helhedsbetragtning, og det er den tredje Limfjordsforbindelse. Også i forhold til de enorme trafikale gener, der ville være ved at skulle lave en østlig forbindelse, en parallel tunnel, eller hvad der ellers har været bragt i spil, siger Thomas Danielsen.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned