Ministerie får skarpeste kritik af kontrol med kvotekonger

Statsrevisorerne udtaler deres skarpeste kritik af Miljø- og Fødevareministeriets håndtering af kvotekoncentrationen i dansk fiskeri gennem en lang årrække.

I den nye beretning fra Statsrevisorerne lyder det blandt andet:

- Statsrevisorerne påtaler skarpt, at Miljø- og Fødevareministeriets forvaltning af fiskerikvoterne har været uprofessionel og helt utilstrækkelig.

- Forvaltningen har ikke understøttet Folketingets intention om, at kvoterne ikke måtte koncentreres på for få fiskere.

Statsrevisorerne henleder også Folketingets opmærksomhed på, at miljø- og fødevareministeren og Miljø- og Fødevareministeriet "i flere tilfælde ikke har givet Folketinget fyldestgørende og korrekte oplysninger" om udviklingen.

- Statsrevisorerne ser med stor alvor på, at beretningen ikke alene dokumenterer Miljø- og Fødevareministeriets kritisable forvaltning, men også forhold, der indikerer ulovligheder, som hverken er blevet forebygget eller opdaget.

Statsrevisorerne har ni grader af kritik og har i sagen om kvotekonger brugt den skarpeste af de ni.

Da de omsættelige fiskekvoter blev indført i 2002, påpegede Folketinget, at kvoterne ikke måtte ende på for få hænder.

Folketinget var altså opmærksom på risikoen og forudsatte derfor, at Miljø- og Fødevareministeriet fulgte udviklingen, lavede et kvoteregister, fastsatte regler for koncentrationen af kvoter og kontrollerede området.

Men det er ikke sket, lyder kritikken fra Statsrevisorerne. Ministeriet har ikke etableret "de mest grundlæggende administrative forudsætninger for korrekt registrering af kvotehandler og kvoteejerskab".

Samtidig har ministeriets opfølgning og kontrol været "særdeles mangelfuld eller fraværende", lyder det videre:

- Det har medført, at fiskere i mange år har kunnet overtræde reglerne for kvotekoncentration. Derudover har der i perioder reelt ikke været regler, der i praksis satte grænser for, hvor mange kvoter den enkelte fisker måtte eje.

Statsrevisorerne holder styr på, at borgernes skattepenge bruges, som Folketinget har besluttet, og at pengene i øvrigt forvaltes så effektivt som muligt.