Sundhedsministeriet fortiede for Rigsrevisionen, at ministeriet havde lavet en omfattende undersøgelse af priserne for behandling på private sygehuse.
Oplysningen skærper striden om regeringens håndtering af undersøgelsen, som både statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og udenrigsminister Lene Espersen (K) i dag skal besvare en byge af spørgsmål om i folketingssalen.
På to møder i maj 2009 spurgte Rigsrevisionen ifølge rigsrevisor Henrik Otbo til undersøgelsen, men fik at vide, at der ikke fandtes materiale af betydning.
På et møde i Sundhedsministeriet den 20. maj fik Rigsrevisionen endda en mundtlig garanti for, at alt relevant materiale var udleveret - på trods af, at ministeriet holdt en 95 siders detaljeret rapport om emnet tilbage.
Daværende sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K):
- Jeg aner ikke, hvorfor det skete. Det skyldtes i hvert fald ikke en instruks fra min side.
Nuværende indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder (V) kalder det "en fejl, som jeg beklager".
Haarder siger desuden til Politiken:
- Det er ikke ministeriet, der skal vurdere, hvad der er vigtigt for hans (rigsrevisors, red.) undersøgelse. Det skal han selv vurdere.
Departementschef Kristian Wendelboe fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet ønskede tirsdag ikke at kommentere sagen.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde