Ministerium undlod at reagere på advarsler om svigt på kostskole
- Det vi hører om på Havregården må ikke kunne ske, siger børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) om kritisable forhold på kostskole i Gilleleje. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Venstre og DF vil kalde børne- og undervisningsministeren i samråd om forhold på Havregården Kostskole.
Allerede sidste år advarede souschefen i Socialtilsyn Hovedstaden Børne- og Undervisningsministeriet om, at forholdene på Havregården Kostskole i Gilleje var stærkt kritisable.
Men advarslen om, at børn blev svigtet, og at mange elever havde massivt fravær, var ikke nok til at ministeriet omgående fik startet et tilsyn med kostskolen.
Det viser en aktindsigt i korrespondancen mellem de to myndigheder, som P1 Dokumentar har fået. Det skriver DR Nyheder.
P1 Dokumentar har den seneste uge afdækket, hvordan der årevis har været problemer på Havregården Kostskole. Blandt andet med hårde stoffer, fysisk og psykisk vold og seksuelle overgreb mellem børn på kostskolen.
Socialtilsyn Hovedstaden tog tilsynet kontakt til Børne- og Undervisningsministeriet i starten af oktober 2019, men først i december måned lykkedes det at holde et møde mellem de to myndigheder.
Derefter gik der endnu 10 måneder, før Undervisningsministeriet i oktober 2020 indledte et tilsyn med kostskolen.
Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) udtaler i en skriftlig kommentar til P1 Dokumentar:
- Det vi hører om på Havregården må ikke kunne ske. Der har været flere myndigheder inde over sagen, men det billede der står tilbage, er et svigt af børnene.
- Jeg har derfor bedt om en redegørelse fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) om forløbet
Både Venstre og Dansk Folkeparti vil nu kalde børne- og undervisningsministeren i samråd om sagen:
- Ministeren er nødt til at svare Folketinget på, om vores system er godt nok, siger Venstres børne- og undervisningsordfører, Ellen Trane Nørby.
- Ellers risikerer vi, at der er flere børn og unge, vi svigter, fordi myndighederne ikke taler sammen. Det kan vi ikke være tjent med.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker