Ministerium ville legitimere regelbrud

Igennem halvandet år ledte Integrationsministeriet tilsyneladende ihærdigt efter oplysninger fra de øvrige nordiske lande, der kunne legitimere den ulovlige danske praksis over for statsløse unge.

Det vurderer eksperter på baggrund af Birthe Rønn Hornbechs (V) redegørelse i sagen, skriver Dagbladet Information.

Efter at Birthe Rønn i august 2008 blev gjort opmærksom på fejlbehandlingen af de statsløse, standsede Integrationsministeriet ikke fejl­behandlingen og orienterede ikke Folketinget før januar 2010.

I stedet spurgte ministeriet igen og igen til de øvrige nordiske landes fortolkning af FN-konventionen om statsløshed.

Og nu fremgår det af Rønns redegørelse, at det skete for at undersøge, om der kunne stilles flere krav til de statsløse "end dem, der fremgik umiddelbart af konventionens ordlyd".

Ifølge professor dr.jur. ved Aarhus Universitet Jens Vedsted-Hansen viser redegørelsen, at Integrationsministeriet må have "ledt efter et eller andet, der kunne legitimere den danske praksis", hvilket ministeriet efter til sidst måtte opgive.

- Ministeriet foregiver at have været i tvivl om, hvilke betingelser de statsløse skal opfylde for at få statsborgerskab.

- Men faktum er, at der ikke kan være tvivl om de betingelser, siger Jens Vedsted-Hansen med henvisning til, at FN-konventionen om statsløshed er klar.

Folkeretsekspert ved Aarhus Universitet Jesper Lindholm er enig.

- Redegørelsen tyder på, at ministeriet ledte efter en praksis i de andre lande, der kunne legitimere en konventionsstridig praksis i Danmark.

- Men man kan ikke pludselig indføre flere og skrappere betingelser på baggrund af, hvad andre lande eventuelt måtte gøre, siger Jesper Lindholm.

Det var ikke muligt at få en kommentar fra Birthe Rønn Hornbech.

/ritzau/