Ministrene har nemlig besluttet, at afgifterne på pesticider i kartoffelavl ikke skal stige så meget, som de ellers havde tænkt sig.
- Vi har set, at kartoffelavlerne står i en svær situation, hvor de er ekstraordinært hårdt ramt på indtjeningen. Derfor er jeg glad for, at vi nu har fundet en løsning, siger fødevareminister Mette Gjerskov.
Regeringen har længe arbejdet med et forslag til en ny differentieret pesticidafgift, hvor de mest belastende pesticider pålægges den højeste afgift.
Lovforslaget blev sendt i høring i slutningen af januar. Under høringen har særligt kartoffelproducenterne været bekymrede i forhold til produktionen af industrikartofler i Danmark.
Og hos Landbrug og Fødevarer, der er interesseorganisation for landmændene, vækker det glæde, at regeringen har bøjet sig.
- Vi er selvfølgelig glade for, at der er blevet lyttet til de problemer, kartoffelavlerne ville få, siger formand Niels Jørgen Pedersen.
I første omgang havde regeringen foreslået forhøjelser, der ville betyde, at afgifterne steg 16 til 20 procent for kartoffelavlerne. Men nu er afgiftsstigningen sat ned til cirka 10 procent.
De kartofler, der bruges til kartoffelmel, ville være blevet særligt hårdt ramt af den planlagte afgiftsforhøjelse. Og det ville være gået hårdt ud over landets fire kartoffelmelsfabrikker, der beskæftiger mere end 500 personer.
Alt i alt vil afgiftsstigningerne for samtlige pestcider give 150 millioner kroner ekstra i statskassen.
Der er knap 2000 kartoffelavlere i Danmark.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde