Transportminister Lars Barfoed (K) og skatteminister Kristian Jensen (V) er højst usædvanligt endt i en åben strid om regeringens storstilede ambition om at indføre kørselsafgifter på de danske veje og halvere registreringsafgiften på nye biler. Striden bryder ud dagen inden, at regeringen samles til strategiseminar på Havreholm Slot, skriver Berlingske Tidende.
Lars Barfoed underkender skatteministerens beslutning om at udskyde kørselsafgifter på ubestemt tid. Det var ellers meldingen fra det store regeringsparti kort før jul, da Holland udskød et nyt landsdækkende system, som også kan bruges i Danmark. Men det er ingen undskyldning, mener transportministeren, der nu vil have undersøgt andre udenlandske alternativer.
- Når situationen er, som den er i Holland, er det helt naturligt, at vi ser os om efter systemer andre steder i Europa, som vi eventuelt kunne blive inspireret af eller erhverve en kopi af, så det kan bruges i Danmark, siger Lars Barfoed.
Det afviser skatteminister Kristen Jensen. Han mener ikke, at der i Europa er systemer i drift eller under udvikling, som er gode nok.
Oppositionen opfordrer regeringen til at bilægge stridighederne og komme i gang med at indføre mere simple systemer, indtil den mere avancerede teknologi er på plads.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker