Ministre tager på rundtur for at få flygtninge i job
Flygtninge skal i arbejde, mener Troels Lund Poulsen (V), som tager rundt med ministermakker Inger Støjberg.
Flere flygtninge skal lære at forsørge sig selv i virksomhedspraktik, med løntilskud eller i integrationsuddannelsen, IGU.
Derfor tager beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) og integrationsminister Inger Støjberg (V) på en rundtur til virksomheder i foråret.
Det oplyser ministrene efter et møde med arbejdsmarkedets parter og KL.
- Integrationsministeren og jeg har bebudet, at vi kommer til at tage en tur rundt her i foråret. Vi vil besøge virksomheder og kommuner, der gør det godt, siger Troels Lund Poulsen.
Han hæfter sig ikke ved, at kun 234 flygtninge hidtil har tilmeldt sig IGU.
- Det er afgørende, at flest mulige flygtninge kommer i job. Om det er gennem virksomhedspraktik, løntilskud eller IGU, det er ikke helt afgørende, siger Troels Lund Poulsen.
LO's formand, Lizette Risgaard, peger på, at 12 procent af flygtninge har arbejde. Det er mere end dobbelt så mange som for et år siden, påpeger hun.
- Jeg vil betegne det som en succes, at vi er kommet op på 12 procent allerede. Nu er virksomhederne begyndt at lære IGU-aftalen. Derfor bliver der endnu flere IGU-aftaler det næste halve år, mener Lizette Risgaard.
Dansk Arbejdsgiverforenings (DA) adm. direktør, Jacob Holbraad, ser ikke passive virksomheder.
- Vi startede fra et lavt udgangspunkt sidste år. Nu er der en meget positiv udvikling på en række parametre. Vi har markant flere nu. Flygtninge kommer i job, virksomhedspraktik, IGU og løntilskud, siger Jacob Holbraad.
Når kommunerne nu får en flygtning, vurderer de, at over halvdelen er jobparate. Det var kun ni procent sidste år og tre procent i midten af 2015, påpeger DA's adm. direktør.
- I løbet af 2016 var det knap 3000 flygtninge, som kom i beskæftigelse. Året før var det cirka 850, siger Jacob Holbraad.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker