Den tidligere regerings værdikamp får en over nakken i en kronik, som tre topministre har skrevet.
Kronikken i Berlingske er skrevet af justitsminister Morten Bødskov (S), uddannelsesminister Morten Østergaard (R) og skatteminister Thor Möger Pedersen (SF).
De vender sig imod mistænkeliggørelse, eksklusion og splittelse, for eksempel når det gælder udlændinge. Til gengæld tilbyder de verdens stærkeste værdifællesskab, tillid og frihed.
Ved at udpege en klar modstander forsøger regeringen at komme i offensiven og sætte dagsordenen, lyder det fra politiske kommentatorer.
Den tidligere konservative minister Hans Engell siger, at regeringen forsøger at vende fronten og de dårlige meningsmålinger, som ville sende den på porten, hvis der var valg i dag.
- De forsøger at identificere modstanderen, efter at der ikke rigtigt har været noget opgør med den tidligere regering, siger Engell.
Han ser det som begyndelsen på en mobilisering, hvor regeringen ikke bare lader sig presse.
- Men en kronik gør ingen sommer. Den skal omsættes til politik. Det er ikke nok med et partitur, hvis orkestret ikke kan spille, siger Engell.
Når kronikken står netop i Berlingske Tidende er det for at holde fast i venstre side af de borgerlige vælgere. Når ordvalget er forholdsvis mildt, er det for at undgå at skræmme dem, man vil danse med, mener han.
Politisk kommentator Rasmus Jønsson, som har været rådgiver for Ny Alliance, efterlyser en mere skarp tone i stil med de "smagsdommere", som tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) angreb som fjenderne.
- Forfatterne til kronikken skulle have været mere markante. De færreste vil blive så provokerede, at de rydder søndagen for det, mener Jønsson.
Men det er smart nok at fortælle om den tidligere regerings politik. Man savner noget at være for eller imod, mener han.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde