Ministre vil forebygge seksuel chikane på arbejdspladsen
Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen sætter sig mandag sammen med ligestillingsministeren og repræsentanter for arbejdsmarkedets parter for at diskutere tiltag til at modarbejde seksuel chikane. Foto: Scanpix/Mads Claus Rasmussen/arkiv
Mads Claus Rasmussen/arkiv/Ritzau Scanpix
Mandag afholder blandt andre beskæftigelsesministeren høring om, hvordan seksuel chikane kan modarbejdes.
I kølvandet på #MeToo-bevægelsen er beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) og ligestillingsminister Karen Ellemann (V) gået sammen om at se nærmere på, hvordan seksuel chikane på arbejdspladsen kan modarbejdes.
De to ministre afholder derfor fælles høring om emnet mandag, hvor repræsentanter for arbejdsmarkedets parter også deltager.
Troels Lund Poulsen ser høringen som en mulighed for at drøfte, hvordan man kan komme problemet med seksuel chikane til livs.
- Vi vil række hånden ud til en række forskellige organisationer og interessenter, som får mulighed for at give os råd om, hvordan vi kan tage politiske initiativer, der kan være med til at sikre, at vi ikke ser de her sager om seksuel chikane, siger han.
Beskæftigelsesministeren nævner, at han blandt andet ønsker at se nærmere på at justere godtgørelsesniveauet for sager vedrørende seksuel chikane.
- Jeg vil ved høringen gøre klart, at vi inden for de kommende måneder kommer til at fremlægge et forslag til, hvordan et godtgørelsesbeløb kan blive højere, lyder det.
Mandagens høring skal, ud over at bidrage med mulige løsninger på problemet med seksuel chikane, også øge den offentlige debat om emnet, som Troels Lund Poulsen mener har været mytebelagt.
- Det har ikke været noget, der på den måde har fyldt hidtil. Der er udfordringer i forhold til visse grupper på arbejdspladsen. Det gælder ikke mindst yngre kvinder, som for nogles vedkommende oplever eller bliver påvirket af seksuel chikane, siger Troels Lund Poulsen.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker