Udkantsdanmark skal ikke glæde sig for tidligt over det mobile bredbånd, som gårsdagens energiforlig lægger op til. Det skriver P4 Fyn.
Mange har ellers jublet over nyheden om, at hele Danmark fra udgangen af 2015 får mobilt bredbånd - men ifølge Torben Rune, der er direktør i IT-rådgivningsfirmaet Netplan, så er der faktisk ikke så meget at juble over. Han mener, at bredbåndets hastighed allerede er forældet, når det bliver indført i 2015:
- Det her er næppe nok til at tilfredsstille det behov, der er i yderområderne, hvis vi taler internetopkobling med bredbånd, siger Torben Rune til P4 Fyn.
Det skyldes, at der i 2015 vil kræves en højere hastighed, end den teknologi, der er lagt op til i energiforliget, kan klare:
- Om tre-fire år vil det formodentlig være nødvendigt med 20, 40, måske helt op til 60 Mbit/s for at tilgodese det behov, der vil være på det tidspunkt. Det kan man ikke opnå med radiobåret bredbånd, siger Torben Rune.
I stedet skal man gøre som i flere andre lande og få etableret fiberbaseret bredbånd, mener eksperten:
- Det, der mangler - og det, man er i gang med i masser af andre områder i verden - er at etablere "rigtigt bredbånd," altså fiberbaseret højhastighedsforbindelse i gigabit-klassen, siger Torben Rune.
Han er derfor ikke imponeret over regeringens ambitionsniveau med hensyn til mobilt bredbånd, men han erkender dog, at det er bedre end den mangelfulde dækning, som findes i dag.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned