Moderaterne vil stifte ungdomsparti for at fuldende partiet
Moderaterne afholder det første ordinære årsmøde i DGI-Huset i Vejle lørdag. Foto: Tim K. Jensen/Ritzau Scanpix
Partiets ungdomsafdeling skal omdannes til et egentligt ungdomsparti, der kan tage større del i unges debat.
Ritzau Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
Moderaterne blev dannet for under et år siden, og siden er partiet stormet ind i Folketinget med 16 mandater og fem ministerposter.
Partiet har hidtil ikke haft et egentligt ungdomsparti, men det har baglandet vedtaget at stifte lørdag på dets første ordinære landsmøde.
Dermed er partistifter Lars Løkke Rasmussens (M) drøm om at opbygge et parti ved at være fuldendt, idet partiet også vil stille op til kommunal- og regionalvalg samt EU-parlamentsvalg de kommende år.
- Det skal være indgangsnøglen til, at vores unge politikere kan engagere sig med andre ungdomsorganisationer. Der skal blandt andet være skolevalg næste år, og det vil vi gerne have, at Moderaterne stiller op til, siger Lars Løkke Rasmussen fra talerstolen i DGI-Huset i Vejle.
Partiet har kvoter for bestyrelser for at sikre en vis andel af de unge i hovedpartiet. Og det vil partiet fortsat have, så de er et forenet parti.
Annonce
Hidtil har partiet haft en ungdomsafdeling, som Ellen Emilie Mindegaard-Müllertz og Max Manøe Bjerregaard har stået i spidsen for.
De vil også skulle stå i spidsen for at omdanne ungdomsafdelingen til et ungdomsparti frem mod næste års årsmøde.
Hidtil har Moderaterne haft en ungdomsafdeling, som Ellen Emilie Mindegaard-Müllertz (billedet) og Max Manøe Bjerregaard har stået i spidsen for. Men nu har baglandet vedtaget at stifte et egentligt ungdomsparti. Foto: Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix
- Jeg har været enormt frustreret over, at mange af mine venner har stået og råbt, men aldrig rigtig gjort noget ved det.
- Man skal melde sig ind i et parti og prøve at kæmpe for noget, gøre en forskel for ellers smuldrer vores demokrati, siger Ellen Emilie Mindegaard-Müllertz.
Ved at etablere et ungdomsparti kan der søges om økonomisk støtte fra Dansk Ungdoms Fællesråd, som er stiftet for at styrke det ungdomspolitiske arbejde i Danmark.
Desuden kan ungdomspartiet stille op til skolevalg, som afholdes næste år. Det har hidtil ikke været muligt.
Hovedbestyrelsen har nedsat et udvalg, der skal etablere Unge Moderater som en selvstændig ungdomsforening. Det skal føre til, at partiet vil fremsætte et egentligt ændringsforslag på årsmødet i 2024 for at stifte ungdomspartiet.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde