Mogens Lønborg, gennem fire år sundheds- og omsorgsborgmester i København og i dag formand for den konservative gruppe i Borgerrepræsentationen, kræver nu Lene Espersens afgang som konservativ formand. Det skriver eb.dk.
- Jeg opfordrer Lene Espersen til at gå. Både for hendes egen skyld, for partiets og for regeringens.
- Det er som i en privat virksomhed - uanset om det er retfærdigt eller ej: Hvis udviklingen er skæv, og personen, der står i spidsen, ikke er i stand til at ændre på den, så skal der en anden til.
- Der skal en ny i spidsen for partiet, og jeg vil pege på Lars Barfoed, siger Mogens Lønborg til avisen.
Han føjer sig dermed til rækken af konservative, som kræver handling nu.
Flere lokalformænd har i onsdagens aviser krævet, at Lene Espersen træder tilbage inden et valg.
Også De Konservative i Gribskov og den konservative vælgerforening i Helsingør støtter Lene Espersens afgang, og to tidligere byrådsmedlemmer fra Aalborg har meldt sig i koret af kritikere.
Derimod står Lene Espersens lokalkreds i Brønderslev stadig bag hende.
Spekulationerne om Lene Espersens afgang tog for alvor fat, da den konservative økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen på vej ind til et gruppemøde onsdag sagde, at Lene Espersen er den bedste leder af partiet "lige her og nu".
- I den nuværende situation synes jeg ikke, at der er andre muligheder lige nu. Det synes jeg ikke, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde