Kampen om at få en plads i redaktionsudvalget handlede om at få afgørende indflydelse på de godt 400 forskellige krav og ændringsforslag til SF's principprogram og mål med de kommende års politik.
Flere af kravene rummer nogle regulære politiske bomber, der - hvis de skulle blive vedtaget, som de ligger nu - kan bringe regeringssamarbejdet ud på endog særdeles gyngende grund.
Derfor var der også flere magtfulde SF'ere blandt de i alt 24 kandidater, der stillede op til redaktionsudvalget.
Også politisk ordfører Jesper Petersen, tidligere formand Holger K. Nielsen, og næstformand Meta Fuglsang vandt et sæde i udvalget.
Det samme gjorde en anden bemærkelsesværdig kandidat: folketingsmedlem Özlem Cekic, der på det seneste har markeret sig med flere særstandpunkter.
Hun er medforfatter til to af de mest kontroversielle forslag til SF's politik i de kommende år, nemlig forslagene om at erklære topskattelettelser for "ødelæggende for velfærdssamfundet" samt forslaget om at SF skal arbejde for hævelse af boligskatten efter næste valg.
Redaktionsudvalget skal fremlægge sine indstillinger til de mange forslag, inden de delegerede søndag skal stemme om dem.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker