Mørket breder sig på Guldborgsunds veje
Kommunal gadebelysning slukkes om natten.
Kommunen skal spare på driften og CO2en. Derfor bliver der nu mørkere på gade og veje i hele Guldborgsund.
Beregninger viser, at ved at slukke lyset i fire timer om natten og trække den et ekstra kvarter i hver ende, når solen går ned og stå op, kan der spares så meget strøm, at det svarer til 270 tons C02 og 700.000 kroner på elregningen om året.
Gadelamperne rundt omkring i kommunen bliver nu også harmoniseret, som så meget andet er blevet det efter kommunesammenlægningen.
Borgerne skal have det samme lys at se ved i hele kommunen, mener teknik- og miljøpolitikerne.
Hidtil har sådan, at hver anden lampe i Nykøbing er slukket om natten. I Nørre Alslev brænder alle lamper hele natten. I Sakskøbing er lamperne slukket i fire timer om natten uden for Sakskøbing by. I Stubbekøbing og Nysted gælder samme regel som i Sakskøbing. Endelig er der i Sydfalster natslukning af lamperne i tre en halv time uden for Gedser og på udvalgte installationer.
Allerede fra slutningen af denne måned begynder teknikere at skrue på pærer og installationer, så de nye tider uden lys indfinder sig glidende over hele kommunen i den kommende tid.
Hos Rådet for Sikker Trafik ligger en statistik, som Transportøkonomisk Institut i Norge baserer på internationale studier, og som slår fast, at mindre lys på vejene, fører til flere ulykker med personskade.
Politikerne i Guldborgsund Kommune har ifølge udvalgsformand Arne Graae Jensen (V) taget trafiksikkerheden med i overvejelserne, inden de slukkede for lyset.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned