Morten Bødskov: Jeg var gerne fortsat i jobbet
Foto: Thomas Lekfeldt /Scanpix
Thomas Lekfeldt /Scanpix
Den afgående justitsminister Morten Bødskov (S) har udsendt en kortfattet pressemeddelelse, hvor han bekræfter, at han vil træde tilbage fra sin stilling, når statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) vender tilbage fra Sydafrika onsdag.
Morten Bødskov tager dermed konsekvensen af, at regeringens parlamentariske grundlag, Enhedslisten, ikke længere har tillid til ham, selvom han egentlig gerne ville være blevet siddende.
- Når et flertal i Folketinget ikke længere har tillid til mig som minister, må jeg tage konsekvensen.
- Jeg har været utrolig glad for at være justitsminister og var gerne fortsat i jobbet. Men nu vil jeg træde til side, så en anden kan tage over, siger Bødskov i pressemeddelelsen.
Bødskovs beslutning blev truffet efter et tre timer langt samråd i Folketingets Retsudvalg, hvor han var under kraftig beskydning fra alle dele af salen, fordi han i februar 2012 stod bag udsættelsen af retsudvalgets besøg på Christiania.
Dengang begrundede han aflysningen over for udvalget med, at den daværende politidirektør i København ikke kunne deltage.
Men det var en undskyldning, som ikke passede, og som Morten Bødskov kom med, fordi han ikke ønskede at fortælle, at det skyldtes sikkerhedsmæssige hensyn.
Politiets Efterretningstjeneste (PET) vurderede således, at der var forhøjet risiko forbundet med et besøg, blandt andet fordi Pia Kjærsgaard (DF) og Peter Skaarup (DF) ønskede at deltage.
Det var med baggrund i denne løgn, at Enhedslisten valgte at trække stikket på Bødskov og meddele, at listen ikke længere har tillid til ham.
Helle Thorning-Schmidt er tirsdag i Sydafrika, hvor hun deltager i en mindehøjtidelighed for den tidligere sydafrikanske præsident Nelson Mandela.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned