Den svenske Muhammed-tegner, Lars Vilks, fik lørdag ved et arrangementet i Landstingssalen på Christiansborg overrakt Trykkefrihedsselskabets Sappho-pris for sin indsats for ytringsfriheden. Foto: Carsten Bundgaard/POLFOTOCarsten Bundgaard/POLFOTO
Mange bebrejder den svenske tegner, Lars Vilks, for hans tegning fra 2007 af Muhammed som hund.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Den svenske tegner, Lars Vilks, som lørdag fik Trykkefrihedsselskabets Sappho-pris for ytringsfriheden, ser sig ikke som aktiv forkæmper for ytringsfrihed. Han har været passiv, siden han i 2007 tegnede profeten Muhammed som hund i en rundkørsel.
Det sagde Lars Vilks, som i sin takketale i Landstingssalen på Christiansborg, erkendte, at han lige så lidt har forstået sin tegning som De Konservatives folketingskandidat, Naser Khader, der begrundede prisen.
- Man siger om mig, at han kæmper for ytringsfriheden. Han giver sig ikke. Men sandheden er jo egentlig en anden: Jeg er den mest passive af alle. Men jeg bliver hele tiden revet ud af min passivitet af forskellige komplotter, sagde Lars Vilks.
Siden han i 2007 tegnede profeten, har han levet under politibeskyttelse. Han har måttet flytte fra sin bolig og er flere gange forsøgt likvideret.
14. februar blev han reddet af sine sikkerhedsvagter ved et debatmøde om ytringsfrihed i Krudttønden på Østerbro. Her skød den formodede gerningsmand, Omar Abdel Hamid el-Hussein, en gæst og sårede to politibetjente.
Annonce
Lars Vilks kritikere beskylder ham for at fortsætte tegningekrisen, påpegede han.
- Man har med meget små midler skabt det mest effektive af alle virkemidler: Frygt, sagde Lars Vilks.
Han er blevet isoleret i det svenske samfund, hvor mange forsager ham.
- Jeg har ikke gjort så meget andet end en lille tegning i 2007. Men det spiller ingen rolle. Jeg har indset, at jeg ikke kan ændre på det. Nu har jeg fået den rolle, at jeg er symbol på ytringsfriheden, forklarede Lars Vilks.
Mandag skal han for første gang i lang tid tale offentligt på universitetet i Karlstad, hvor ledelsen ville holde ham ude, men de studerende protesterede, oplyste han.
- De tog sagen i deres egne hænder, sagde Lars Vilks.
Den svenske Muhammed-tegner, Lars Vilks, fik lørdag ved et arrangementet i Landstingssalen på Christiansborg overrakt Trykkefrihedsselskabets Sappho-pris for sin indsats for ytringsfriheden. Foto: Carsten Bundgaard/POLFOTOCarsten Bundgaard/POLFOTO
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde