Mulig lukning af busruter kan særligt ramme landsbyer
Arkivfoto Foto: Jan Knudsen
Jan Knudsen
Regionerne kan tvinges til at skære i bustrafik. Det er særligt dem, der bor udenfor store byer, der rammes.
Hvis man er studerende, handicappet, for gammel til at køre bil eller bare ikke har en bil, kan det blive det endnu vanskeligere at bo udenfor de store byer, fordi en række busruter er i fare for at blive nedlagt.
Det skriver Jyllands-Posten.
I Region Sjælland har man udsigt til et hul i den samlede regionskasse på 245 millioner kroner, og regionen kan derfor blive tvunget til lignende nedskæringer, oplyser regionsrådsformand Heino Knudsen (S).
I Region Midtjylland skal man skære mere end en tiendedel af de samlede udgifter til den kollektive trafik, der svarer til 40 millioner kroner ud af et budget på 343 millioner kroner.
Det vil formentlig primært ramme busruter i det østlige Jylland.
Hos Danske Regioner er meldingen, at udgifterne til busdriften stiger, mens statens bloktilskud falder. Derfor er det nødvendigt at gøre noget.
Vurderingen er også, at alle regioner vil komme til at forholde sig til, hvordan busbetjeningen af de mindre byer skal være fremover.
Regionsrådsformand Anders Kühnau (S) fra Region Midtjylland bekræfter, at der skal findes store besparelser i Midtjylland.
- Det vil nok primært ramme de busruter, der ikke transporterer så mange, eller ruter, der i virkeligheden primært laver kommunal kørsel, siger han til Jyllands-Posten.
Han vil ikke oplyse, præcis hvilke busser som er i spil, men ifølge et bruttokatalog drejer det sig om 27 navngivne ruter.
Lige nu forsøger regionen at få de berørte kommuner til at overtage eller betale til kørslen. Bliver man ikke enig, kan konsekvensen blive, at ruterne lukkes, oplyser han.
Martin Godsk, initiativtager til den midtjyske protestgruppe "Bevar vores busser", mener, at de planlagte busforringelser kan få store negative konsekvenser.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde