Næsten 150 års borgmestererfaring går tabt ved næste års kommunalvalg

Da sommerferien sluttede og kalenderen viste august, kom der en bølge af nyheder ud fra diverse borgmestre.

De meddelte, at de ikke genopstiller ved næste års kommunalvalg.

Det finder sted 18. november 2025.

Eksempelvis meddelte Langelands borgmester, Tonni Hansen (SF), og Venstres Hans Østergaard (Ringkøbing-Skjern), at de takker af efter næste års valg.

Senest kom Lemvig-borgmester Erik Flyvholm (V), der har været borgmester siden 2002, med samme melding tidligere på ugen.

I alt 12 borgmestre har med lidt over et år til valget meddelt, at de ikke genopstiller.

Det betyder, at sammenlagt 144 års borgmestererfaring forsvinder efter valget.

Der er forskellige årsager, til at de stopper. Chikane - primært fra sociale medier - ønsket om mere tid til familien samt at alderen trykker, nævnes blandt andet som årsager.

Og der kan være flere årsager, som ikke nævnes officielt, lyder det fra kommunalforsker Roger Buch, der er forskningslektor og centerleder på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

- For nogens vedkommende kigger man nok ned i meningsmålingerne, især Venstre, og der kan man se, at det bliver godt nok op ad bakke at forsvare borgmesterposten. Hvis man alligevel er kommet op i årene, så er det fint at gå selv i stedet for at blive sparket ud, siger Roger Buch.

Et af de prominente borgmesternavne, som siger stop, er Ulrik Wilbek (V), Viborgs borgmester.

Otte år og to valgperioder er nok for Wilbek, som undervejs også var sygemeldt.

Helbredet spiller dog ikke ind i stoppet, siger han. Wilbek kalder ikke desto mindre borgmesterjobbet for "meget hårdt".

- Du er på hele tiden. Du har aldrig rigtig fri, medmindre du tager til udlandet og holder ferie. Så på den måde er det anderledes end de fleste andre job. Man er hele tiden synlig, og man bliver hele tiden konfronteret, siger Wilbek.

Han anser det ikke som et større problem, at 12 af landets 98 borgmestre ikke genopstiller. Men tallet skal helst ikke vokse alt for meget, tilføjer Wilbek. Han konstaterer, at en del mandlige borgmestre i 60'erne stopper ved næste valg. Wilbek er selv 66 år.

Hvis det ender med at være halvdelen af borgmestrene, som skiftes ud efter næste valg, kan det ifølge Wilbek blive et problem. Det kan tage lang tid at komme godt ind i jobbet som borgmester, mener han.

Alene springet fra at være menigt byrådsmedlem til at blive borgmester er kæmpe, fortæller Wilbek. Faktisk helt "uforklarligt", tilføjer han.

I stort set alle kommuner er det nemlig kun borgmesteren, som er fuldtidsansat politiker, mens de menige byrådsmedlemmer har et arbejde ved siden af.

- Med en borgmesters bortgang forsvinder der bare så meget viden, at det slet ikke er til at forklare. Der forsvinder også netværk. Alle borgmestre opbygger netværk. Til folketingspolitikere og ministre. Til andre lokale folk.

- Det netværk skal også genopbygges. Jeg kan ikke give dig et erhverv, hvor der er længere fra den siddende bestyrelsesformand til de menige bestyrelsesmedlemmer, siger Wilbek.

Af de 12 borgmestre, som ikke genopstiller, er otte fra Venstre, tre fra Socialdemokratiet og én fra SF.

/ritzau/