Nævn omgør 43 procent af syreres fratagne opholdstilladelser
Flere end fire ud af ti syrere, der fik inddraget opholdstilladelsen, fik efterfølgende beslutningen omgjort.
Flygtningenævnet og Udlændingestyrelsen har tilsyneladende meget svært ved at enes om, hvornår en syrer kan få inddraget sin opholdstilladelse.
Faktisk sker det for flere end fire ud af ti syrere, der først har fået inddraget sin opholdstilladelse, at Flygtningenævnet omgør beslutningen.
Det skriver Jyllands-Posten i fredagens avis.
Regeringen satte i sommeren 2020 Udlændingestyrelsen til at se på, om en række syriske flygtninge fra provinsen Damaskus kunne hjemsendes.
Siden da har Udlændingestyrelsen inddraget 186 opholdstilladelser fra syrere. 80 af de afgørelser er siden blevet omgjort af Flygtningenævnet.
Niels-Erik Hansen har været advokat for flere syriske klienter og kalder over for Jyllands-Posten omgørelsen uacceptabelt høj.
- Det er et udtryk for, at Udlændingestyrelsen laver et meget dårligt stykke arbejde i første omgang, siger han til avisen.
Det er i sidste ende langt fra alle syrerne, der ender med at rejse hjem, selv efter at de definitivt har fået inddraget opholdstilladelsen.
I sidste uge viste tal fra Hjemrejsestyrelsen, at kun syv syriske flygtninge, der har fået inddraget opholdstilladelsen, er rejst hjem til Syrien inden for det seneste halvandet år.
Da regeringen i 2019 satte Udlændingestyrelsen til at se på opholdstilladelserne, var det, fordi Flygtningenævnet vurderede, at visse steder i Syrien var sikre at vende tilbage til.
Det drejede sig om områderne Damaskus og Rif Damaskus, som var under bedring. Derfor skulle det ifølge myndighederne vurderes, om flygtninge fra disse steder stadig havde behov for beskyttelse i Danmark.
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker