Nationalbankens direktør, Nils Bernstein, kommer nu med en sjælden og meget direkte opfordring til politikerne.
- Jeg synes, det vil være på sin plads, om man i regeringen og Folketinget kunne samles om en 2020-plan, der minder om den, der blevet lavet i slutningen af 1990'erne, siger han til Morgenavisen Jyllands-Posten.
Dengang opstillede man nogle mellemfristede mål for udviklingen frem til 2005 i de offentlige udgifter og andre centrale økonomiske størrelser. Senere kom der 2010 og 2015-planer.
- Det har betydet, at der i en lang periode har været enighed om rammerne for den danske økonomi. Det tror jeg, der er behov for i perioden fremover, siger Nils Bernstein.
Lige nu udmærker dansk økonomi sig ved sammen med de øvrige skandinaviske lande at være relativt sundere end gennemsnittet i eurolandene.
Den danske gæld udgjorde i 2009 små 42 pct. af BNP, hvor gennemsnittet i euroland var 78,7 pct. Underskuddet på den offentlige saldo var i Danmark i 2009 2,8 pct. af BNP mod euroland-gennemsnittet på 6,3 pct.
Men ifølge Bernstein er kravet til et land, som står uden for euro-samarbejdet, og som alene har knyttet sin valuta, kronen, op til samarbejdet, strengere.
- Et land med et valutakursregime som Danmarks er mere sårbart end lande, der er inde i eurosamarbejdet, sige han.
- Man skal dog ikke være i tvivl om, at Danmark i øjeblikket nyder godt af, at vi sammenlignet med andre lande har en relativt stærkt økonomi, og at der er forventninger til, at vi vil være i stand til at konsolidere de offentlige budgetter, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned