Naturen ender som den store taber, når Venstre forsøger at hjælpe Udkantsdanmark.
Dommen falder fra Danmarks Naturfredningsforening (DN), efter Venstre præsenterer en plan, der skal vende den negative udvikling i de danske yderområder.
- Danmark bliver grimmere og grimmere. Der bliver mindre af det, der er attraktivt på landet; og det er frisk luft, natur og fuglesang, siger præsident for Danmarks Naturfredningsforening Ella Maria Bisschop-Larsen.
Venstre vil lette regler, der binder erhvervslivet i landzoner. Men ifølge Ella Maria Bisschop-Larsen er der en god grund til, at der er mange restriktioner på, hvor meget og hvor man må bygge i landzoner og naturområder.
- I dag har vi en adskillelse mellem by og land, mellem industri og åbnet land. Det foreslår Venstre at udviske og opløse, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.
Hun mener også, at det er den forkerte medicin, hvis Udkantsdanmark skal have hjælp. Der er i stedet brug for at værne om og udbygge naturen.
- Vi ved, at det attraktive ved at flytte på landet er, at man kan se på, lytte til og indånde naturen. Alt tyder på, at hvis man får et landbrug, der i langt højere grand satser på kvalitet som det økologiske, så bliver det attraktiv at bo på landet.
- Man ser også, at naturen har stor betydning for ejendomsværdien. Når man freder et område eller genopretter snoede åer, så stiger folks lyst til at bo der, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker