Det er nødvendigt, at regeringen poster penge i den såkaldte nedrivningspulje i 2012, for der er stadig et kæmpe behov for at få fjernet ubeboede og faldefærdige huse i landområderne. Sådan lyder budskabet fra Venstre.
Det gavner nemlig både det lokale erhvervsliv og boligmarked, at husene bliver jævnet med jorden.
- Det vil tjene et område som Lolland-Falster, at man ikke har de der skampletter i form af faldefærdige huse. Vi tror på, at skal vi fastholde og også tiltrække beboere til området, så er det nødvendigt, at der bliver gjort en indsats for at få de her skampletter væk, siger Venstres lokale folketingsmedlem, Henrik Høegh.
De to sidste år er der blevet afsat henholdsvis 150 millioner og 100 millioner til nedrivningspuljen. Men står det til den nye regering, får puljen ikke flere penge.
Det, mener Venstre, er negativt for yderområderne og foreslår derfor, sammen med Det Konservative Folkeparti, at afsætte endnu 100 millioner på finansloven til nedrivningsarbejdet.
Ifølge Henrik Høegh skal pengene til puljen findes ved at skære i Forebyggelsesfonden, som knapt blev opbrugt sidste år.
Gennem de to sidste år har Guldborgsund og Lolland kommuner i alt fået henholdsvis 7 og 27,5 millioner kroner til hjælp til nedrivning.
Lolland Kommune er den af landets kommuner, der har fået størst del i nedrivningspuljen.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker