Nedslag i historien om Dansk Folkeparti

Offentliggjort Sidst opdateret

* Dansk Folkeparti (DF) bliver stiftet i 1995 af fire udbrydere fra Fremskridtspartiet: Pia Kjærsgaard, Kristian Thulesen Dahl, Poul Nødgaard og Ole Donner.

* Ved valget i 1998 kommer partiet i Folketinget med 7,4 procent af stemmerne. Partiet bliver betragtet med skepsis. Især partiets kritiske syn på indvandring bliver kritiseret.

* I Folketingets åbningsdebat i 1999 udtaler daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) de berømte ord: "Stuerene, det bliver I aldrig".

* Valget i 2001 bliver et vendepunkt for DF. Poul Nyrup Rasmussen taber regeringsmagten, og fra 2001 til 2011 bliver DF VK-regeringernes parlamentariske grundlag og støtteparti.

* Partiet fortsætter sin fremgang, men mister en stor del af sin indflydelse, da daværende V-statsminister Lars Løkke Rasmussen i 2011 taber regeringsmagten til Helle Thorning-Schmidt (S).

* I 2012 træder Pia Kjærsgaard tilbage som formand og peger selv på en anden af stifterne, Kristian Thulesen Dahl, som sin afløser.

* Partiets fremgang fortsætter med ham som formand. Ved folketingsvalget i 2015 sætter Dansk Folkeparti igen rekord med 21,1 procent af stemmerne og bliver næststørste parti i Folketinget efter Socialdemokraterne. DF vælger dog ikke at gå i regering. Det ender med en ren Venstre-regering, selv om Venstre er mindre end DF.

* Ved valgene til EU-Parlamentet og Folketinget i 2019 forvandler opturen sig for alvor til en nedtur. Partiet bliver eksempelvis mere end halveret ved folketingsvalget.

* Ved kommunalvalget i 2021 går DF 132 mandater tilbage i forhold til valget i 2017. Herefter meddeler Kristian Thulesen Dahl, at han trækker sig som formand. Det sker efter længere tids intern uro.

* Siden 2022 har Morten Messerschmidt været formand for DF.

/ritzau/

Gode historier kommer ikke af sig selv

Allerede abonnent? Log ind

Vi stiller spørgsmål, tjekker svar og følger sagerne til dørs. Det kræver tid og dygtige journalister. Derfor koster det at læse med. Med F+ får du lokal journalistik tæt på livet på Lolland og Falster – og er med til at betale for den næste gode historie.

Prøv 2 uger for 19 kr. pr. uge

Abonnementet forsætter til normalpris, 39 kr.pr. uge, efter 2 uger.