Nej til betalingsring kan også hjælpe oliefyrsejere
Foto: Arkivfoto
Arkivfoto
Det kan kun gå for langsomt med at skifte oliefyr til alternative varmekilder. Men kravene til borgerne er urimelige mener Guldborgsunds borgmester.
- Det er miljømæssigt og økonomisk helt rigtigt, at oliefyr skal udskiftes med andre varmekilder. Men de ultimative krav til borgerne er ikke rimelige, siger Guldborgsunds borgmester John Brædder. Hermed henviser han til regeringens enighed om, at oliefyr skal udfases inden for en kort årrække.
Alene i Guldborgsund kommune er der stadig 8.500 boliger med oliefyr.
- Kravet om udskiftning af oliefyr pålægger husejerne store udgifter kort tid efter, at mange borgere også har måttet punge ud til kloakering, siger borgmesteren.
For mange kan det slet ikke lade sig gøre, at låne så meget i deres ejendomme, som et skift af varmekilde kommer til at koste.
- Når regeringen i denne uge har måttet bøje sig fra borgernes protester over betalingsringen rundt om København, som mange fandt, ville fordyre deres dagligdag, må man også kunne lytte til de borgere, som synes det er for dyrt at skulle kassere oliefyret.
-Det er helt i orden, at gennemføre en lovgivning om krav af udskiftning af oliefyr med, som bliver fulgt op med en statsgaranteret lånefinansiering. Det vil give borgerne mulighed for at have råd til udskiftningen til en på længere sigt billigere varmekilde og samtidigt give flere arbejdspladser, slutter borgmesteren
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker