Tommelen blev mandag aften vendt nedad for Guldborgsund kommunes ønske om at hæve skatten til næste år med 1 procentpoint. Kommunen har fået nej fra Indenrigsminister Karen Ellemann til at sætte skatten op, og dermed er der efter alt at dømme lagt op til omfattende besparelser i kommunen istedet.
17 kommuner i alt har fået lov til at hæve skatten, og ialt 42 kommuner havde ønsket at hæve skatten. Det er alle kommuner, der står i en økonomisk vanskelig situation og de kan nu hæve skatten for samlet 500 mio. kr.
”De økonomiske rammer for den enkelte kommunes budgetlægning for 2010 er med fordelingen af skattepuljen nu endeligt på plads. Så nu er det kommunernes opgave at få de sidste ender til at nå sammen inden for det aftalte. Det er min opfattelse, at regeringen har skabt overordentligt fornuftige rammer, og jeg forventer derfor også, at kommunerne løser den opgave. Det er helt afgørende for aftalesystemets troværdighed,” siger Karen Ellemann.
Såfremt budgetlægningen resulterer i en samlet overskridelse af den aftalte ramme på 500 mio. kr., sker der ifølge gældende lov en delvis kollektiv og en delvis individuel sænkning af bloktilskuddet for 2010. Formålet er at sikre finansiering af en modgående sænkning af statsskatterne, så skattestoppet samlet set overholdes i 2010.
Her er de 17 kommuner, der har fået lov til at hæve skatten:
Furesø
Fredensborg
Køge
Odsherred
Holbæk
Lejre
Middelfart
Faaborg-Midtfyn
Kerteminde
Nordfyn
Haderslev
Syddjurs
Skanderborg
Hedensted
Vesthimmerland
Jammerbugt
Hjørring
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned