NFH vil nappe playoff-billet
Foto: Claus Hansen
Sidste hjemmekamp skal bringe NFH forbi Lyngby i tabellen.
Når NFH-pigerne søndag løber på banen til turneringens sidste hjemmekamp, står de måske med en gylden chance i hånden. Chancen for at overhale Lyngby og snuppe den fjerdeplads, der giver adgang til oprykningsspillet.
Lyngby skal nemlig lørdag møde stærke Ringkøbing, der stadig drømmer om at nå den direkte oprykning.
- Det er klart, at jeg håber på hjælp fra Ringkøbing. Men uanset hvordan den kamp ender, skal vi holde fokus på vores kamp mod Horsens, for der er altså én spillerunde mere næste weekend, siger NFH-træner Kenneth Sahlholdt.
Søndagens modstander fra Horsens ligger aktuelt nummer syv i 1. division.
- Horsens har et stærkt 6:0-forsvar med en forholdsvis stor midterblok, og så har de en rigtig god målvogter i Olga Hoffmann. De har også en fornuftig kontrafase, vurderer NFH-træneren.
NFH skal fortsat undvære højre fløjen Malene Johansen. Hun er endnu ikke helt ovre sine knæproblemer. Til gengæld stiller hun efterfølgende op i klubbens sponsorcykelløb, der blandt andet også har deltagelse af borgmester John Brædder.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde