Ngo: Udviklingsbesparelser skader demokratier i fattige lande
Nogle steder i verden er demokratier afhængige af udviklingsbistand, siger udviklingsorganisationen Ibis.
Regeringen ønsker at udfase udviklingsbistanden til en række lande. Det går ud over lande som Mozambique, Bolivia og Guatemala, der bliver helt afskåret fra at modtage udviklingsbistand fremover.
Det er en helt forkert prioritering, mener Vagn Berthelsen, generalsekretær i udviklingsorganisationen Ibis. Han peger på, at Danmark tager bistanden fra nogle af de mest skrøbelige demokratier i verden:
- Jeg vil ikke overdrive konsekvenserne af, at vi afskærer de her lande fra bistand. Men det er ikke lang tid siden, vi havde Augusto Pinochet (red: diktator i Chile) og kumpaner i Latinamerika, og det kan sagtens ske igen, siger Vagn Berthelsen.
- Når man prioriterer støtten, synes jeg det er vigtigt at prioritere at blive ved med at give til de svage lande, for de kan knække midt over, hvis de bliver ladt i stikken, siger Vagn Berthelsen.
Han peger på, at landene har gjort fremskridt blandt andet på grund af den danske indsats, der nu bliver fjernet.
- Der er en høj grad af kriminalitet og vold i de her lande, og domstolene kan slet ikke beskytte befolkningen. Men den danske indsats har virkelig gjort en forskel og givet os meget indflydelse for pengene, siger Vagn Berthelsen.
Men nu fjerner man støtten, og der kan komme nogle meget håndgribelige problemer ud af at kappe støtten dertil.
Han mener, at den danske bistand er med til at holde skrøbelige demokratier oven vande.
- Det er bare vigtigt at forstå, at det får konsekvenser, når man fjerner støtten til nogle lande, der ikke er stabile.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker