Nick Hækkerup afviser at fyre nogen efter teleskandale
Justitsminister Nick Hækkerup holder pressemøde om myndighedernes redegørelser i teledatasagen i Justitsministeriet. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Der kommer ikke til at rulle hoveder på grund af teleskandalen, lyder det fra minister på pressemøde.
Justitsminister Nick Hækkerup (S) afviser fredag på et pressemøde, at teledata-sagen vil føre til fyringer.
- Jeg vil godt slå fast, at jeg ikke om lidt vil fyre nogen, lyder det fra justitsministeren.
Ministeren har kaldt Rigspolitiets håndtering af teledata-sagen for "særdeles utilfredsstillende". Han har også kritiseret Rigsadvokaten og Justitsministeriets for at nøle i håndteringen af problemerne.
Hækkerup siger på pressemødet, at han ikke vil bringe et sonoffer til skafottet.
- Der er behov for en kultur, hvor fejl kan bringes frem i det åbne, lyder det fra justitsministeren, som desuden mener, at der er behov for, at myndighederne i hele Justitsministeriet lærer af sagen.
Det har han bedt sit departement følge op på, lyder det.
Regeringen og Nick Hækkerup har derudover sagt flere gange, at der er behov for at se på, om politiets ressourcer bliver brugt rigtigt ved at have så stort et Rigspolitiet som i dag.
Nick Hækkerup vil derfor i forbindelse med de kommende flerårsaftaleforhandlinger fremlægge et oplæg til en "grundlæggende organisationsændring af Rigspolitiet", som det fremgår at et brev fra ministeren til Folketingets Retsudvalg.
Retsordfører Inger Støjberg (V) er enig i, at der skal kigges på Rigspolitiet.
- Vi skal til at forhandle, hvordan vi ser fremtidens politi. Og jeg synes, det er ærgerligt, at Nick Hækkerup har udskudt forhandlingerne, der ellers kunne være startet nu.
- Der er ingen tvivl om, at vi kommer til også at se på opbygningen af Rigspolitiet. Min opfattelse er klart, at Rigspolitiet både kan slankes og gøres mere effektivt, siger hun.
Flere medier har tidligere fortalt, at Justitsministeriet i flere måneder kendte til problemerne med teledata uden at orientere hverken ministeren og offentligheden.
Redegørelsen fra myndighederne retter dog det mest kritiske lys mod Rigspolitiets rolle i sagen. Rigspolitiet kritiseres for at levere mangelfulde orienteringer til Justitsministeriet.
Rigsadvokaten har udstedt et forbud mod, at teledata kan bruges i straffesager, mens sagen undersøges. Ministeren lægger op til, at teledata inden for "relativt kort tid" igen kan bruges i straffesager.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker