Camp Bastion, Main Operation Base Price og patruljebasen Clifton i den grønne zone fik alle i går besøg af Nick Hækkerup. Forsvarsministeren skulle have et indblik i de danske soldaters situation og bruge dette indblik til at drøfte forbedringer.
- Det var en fornøjelse at besøge vores soldater i Helmand. Jeg synes, det er en professionel og flot indsats, som vores soldater yder under meget vanskelige vilkår.
- Der er fortsat store udfordringer i Afghanistan. Også i Helmandprovinsen, hvor hovedparten af vores soldater er indsat, siger Nick Hækkerup i en pressemeddelelse fra Forsvarsministeriet.
Og forsvarsministeren har ikke kun lyttet, men også lært noget af de danske soldater.
- Det har været meget lærerigt at lytte til erfaringerne fra soldaterne i den skarpe ende, og drøfte både fremskridt og udfordringer med dem, siger han.
Til februar udsendes det næste hold soldater til Afghanistan, men det bliver med reduktion i styrkens størrelse og sammensætning. Den danske styrke i Helmand vil fremover kun bestå af knap 600 soldater mod de nuværende 720 soldater.
Opgaverne vil samtidig have det primære fokus at støtte og vejlede uddannelse af soldater til den afghanske hær og det afghanske politi.
Derfor besøgte forsvarsministeren også uddannelsesstedet i Camp Shorobak.
- Fremskridt tager tid, og det er vigtigt med realistiske forventninger, men mit besøg i Helmand bekræfter vores vurdering af, at den strategi, vi har lagt, er den rigtige, og at vi skal fortsætte med at støtte opbygningen af de afghanske sikkerhedsstyrker.
- Opbygningen af den afghanske hær og politi er med til at skabe forudsætningerne for, at vores soldater kan have en gradvist mere tilbagetrukken rolle frem mod udgangen af 2014, når de afghanske sikkerhedsstyrker overtager det samlede ansvar for sikkerheden i Afghanistan.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde